El ordbog

 

Her er forklaringen på en række ord og begreber som du støder på når du læser om elmarkedet og din elregning.

 

Aftagenummer:

Alle elmålere tildeles et nyt unikt nummer – aftagenummer – så det sikres, at man ikke kan forveksle en måler i et forsyningsområde med en måler i et andet forsyningsområde. Aftagenummeret er på 18 cifre, og du kan finde det på din elregning, eller du kan få det oplyst hos din nuværende elleverandør.

Aktører:

Virksomheder, der optræder på elmarkedet, dvs. producenter, netselskaber, elhandelsselskaber, forsyningspligtselskaber, systemansvarlige virksomheder mv.

Balanceansvarlig:

En aktør, der påtager sig at håndtere balancekraft.

Balancekraft:

Den mængde el, som man må købe eller sælge efter at have bestilt for lidt eller for meget el.

Benyttelsestid:

Benyttelsestiden er forholdet mellem energi og effekt.

Bilaterale handler:

Aftaler om fysisk eller finansiel leverance mellem to aktører i markedet uden om elbørsen Nord Pool.

DK1 og DK2:

DK1 er det jysk/fynske prisområde og D2 er det sjællandske prisområde.

Effekt:

Effekten måles i watt og forkortelsen er W

W = watt
kW = kilowatt
MW = megawatt = 1.000 kW
kVA = kilovoltampere
MVA = megavoltampere = 1.000 kVA

Elbørs:

En markedsplads, hvor købere og sælgere af el aftaler køb/salg, priser og aftaleperioder. En elbørs kan f.eks. være Nord Pool for det skandinaviske område.

Elpris:

Elprisen består af afgifter til staten (elafgift, CO2 afgift, eldistributionsafgift), transportbetaling og offentlige forpligtelser,  og markeds el. Hertil lægges moms. Det er kun prisen på markeds el, der kan købes på det frie el-marked.

Energi:

Energi måles i watt-timer, forkortet Wh. Oftest udtrykkes dette mål i 1000 enheder, dvs. kilowatt-timer, kWh. Energi er det mål, der bruges til afregning af elforbruget og fremkommer ved at gange effekten med tid.

kWh = kilowatt-time
MWh = megawatt-time = 1.000 kWh
GWh = gigawatt-time = 1.000 MWh = 1 mio. kWh
TWh = terawatt-time = 1.000 GWh = 1 mia. kWh

Elhandelsselskab:

Et selskab, der handler med de kunder, der ikke køber el hos et forsyningspligtselskab. 

Finansielt marked:

Markedet for handel med prissikringskontrakter - også kaldet terminsmarkedet. En prissikringskontrakt indebærer ikke fysisk levering af el, men resulterer udelukkende i en finansiel afregning.

Forbrugsprofil:

Det mønster, som elforbruget fordeler sig efter over døgnet og året

Forbrugssted:

Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.

Forsynings-
pligtselskab:

Netselskabet har ansvaret for forsyningssikkerheden uanset kundens valg af elleverandør - netselskabet skal med andre ord sikre, at der er fysisk el til stede.

 

 

Fysisk marked:

På det fysiske marked handles fysiske kontrakter, dvs. kontrakter om køb eller salg, der resulterer i fysisk levering af en fastsat mængde til en fastsat pris i en bestemt periode.

Markedsåbningen:

Markedsåbningen, dvs. det frie leverandørvalg, er sket trinvis efter nedenstående plan:

Kunder med et forbrug > 100 GWh fra 1. januar 1998
Kunder med et forbrug > 10 GWh fra 1. april 2000
Kunder med et forbrug > 1 GWh fra 1. januar 2001
Alle kunder fra 1. januar 2003

Netselskab:

Netselskabet driver, vedligeholder og udbygger elnettet samt måler den enkelte kundes elforbrug, afregner afgifter til staten samt opkræver betaling for markedsel.

Nordisk el-marked:

Aktører i Norge, Sverige, Finland og Danmark handler med hinanden, da markederne i mere eller mindre grad er liberaliserede. Aktører i disse lande har tilsluttet sig Nord Pool, og der er overførelskabler mellem landene.

 

 

Producent:

Selskabet, som producerer strømmen. I Danmark findes to producenter som kan handle deres produktion - det er Elsam i Jylland/Fyn og Energi E2 i Øst Danmark. Produktionen af strøm fra andre produktionsenheder såsom vindmøller, decentrale kraftvarmeværker og solcelleanlæg bliver opkøbt af netselskabet som prioriteret el.

Skabelonafregning:

Måden kundens elforbrug afregnes på, såfremt der ikke er opsat timemåler. Med skabelonafregning menes en nøgle til fordeling af kundernes forbrug som supplement til det målte årsforbrug. Skabelonen skal beskrive kundegruppens elforbrug time for time året igennem.

Slutbruger:

Kunderne på detailmarkedet, dvs. både privatkunder og erhvervskunder.

Spotmarked:

Giver markedets kortsigtede elpris. Det sker ved handel af den fysiske el til det næste døgns elforbrug og af det næste døgns elproduktion.

Spotpris:

Prisen, som dannes time for time på elbørsen.

Spænding og strøm:

V = volt
kV = kilovolt
A = ampere

Systemansvarlig:

Den systemansvarlige virksomhed har ansvaret for den overordnede drift og forsyningssikkerhed i elnettet. EnergiNet/DK er ansvarlig for den overordnede forsyningssikkerhed i det vestdanske område, mens Elkraft System er ansvarlig i det østdanske område.

Terminsmarked:

På terminsmarkedet kan man prissikre den el, man køber på spotmarkedet og dette marked er således med til at udjævne spotmarkedets prissvingninger og risici. Terminsmarkedet byder også på prissvingninger afhængig af markedets forventninger til den fremtidige elpris. En fast pris afhænger derfor af det tidspunkt, kontrakten indgås på samme måde som handel med aktier.

Volatilitet:

En procentuel beskrivelse af størrelsen af udsving på det underliggende produkt indenfor en given tidsperiode. Elmarkedet beregnes som verdens mest volatile marked.



 

© Paarup Elforsyning, Mogens Guldmann