HISTORIE 

Den 09 november 1909 samledes daværende beboer i Paarup og Villestofte hos K. Rasmussen i Kilde Mølle, Villestofte. Med det formål at drøfte forsyning af elektricitet i området. Mødet blev samtidig stiftende generalforsamling for Paarup Elforsyning og lærer Nissen blev valgt som den første formand. Der var 23 medlemmer, da foreningen blev startet.

I 1911 tiltrådte A. Nielsen som bestyrer for værket og i 1914 blev foreningen omdannet til et andelsselskab.

I 1918 besluttede bestyrelsen, at bygge transformatorer i Vragsbæk og Villestofte og samtidig overgå til stærkstrøm.

I 1919 blev Korup tilsluttet transformatoren i Villestofte. Villestofte Jernbanestation og Paarup Kirke blev tilsluttet foreningen.

Der sker ikke væsentligt i foreningen frem til begyndelsen af 1950èrne , da udstykningen i Paarup og Snestrup tager fat. I 1955 indmeldes foreningen i Effla og bliver samtidig andelshaver på Fynsværket. Frem til slutningen af 1960èrne er foreningen vokset til ca. 200 andelshavere.

Byggeriet i Paarup og Snestrup medfører, at foreningen frem til slutningen af 1980èrne vokser til godt 1.500 andelshavere. En udstykning i Villestofte i 1989 medfører en kraftig forøgelse af medlemsskaren. En yderlig udstykning 2009/2010 i Villestofte syd medfører at foreningens andelshavere vil stige til ca. 2.490 når udstykningerne er helt udnyttet.

Foreningen havde et godt samarbejde med Energi Fyn (tidligere Effla) frem til år 2000. Oplægget til det frie el-marked år 2003 gav nogle knuder i samarbejdet, så foreningen i dag har påbegyndt et samarbejde med Odense Energi.

Indførelse af det fri elmarked 2003 har medført, at vi har ansøgt og fået bevilling til forsyningspligt fra Energistyrelsen. I den forbindelse oprettede vi et datterselskab "Paarup Forsyningspligtselskab A/S" med en aktiepost på kr. 500.000. Selskabet har samme bestyrelse som Paarup Elforsyning A.m.b.a. og har indsat Mogens Guldmann som direktør og eneste ansatte. Selskabets primære opgave er at købe og videreformidle markedsel til Paarup Elforsyning, dette sker p.t. ved køb hos Elgas-forsyning til en forud aftalt pris. Dette kan virke lidt molboagtigt, men lovgivningen forlanger p.t. denne konstruktion. Ved at oprette dette forsyningspligtselskab har vi imødegået at alle kunder skulle have to elregninger. Nu er det kun kunder der fravælger Paarup Forsyningspligtselskab som leverandør af markedsel der modtager to elregninger. Dette var blandt andet en af hovedårsagerne til at samarbejdet med Energi Fyn ophørte.

Vi har i forbindelse med modtagelse af netbevilling og omtalte forsyningspligt indgået et samarbejde med Odense Energi for så vidt angår vores måleoperatøropgaver, saldoafregning og beregninger af residualforbruget m.m. Vi har samtidig indledt et fortrinligt samarbejde med fire tidligere transformerforeninger, der også har brudt med Energi Fyn. Nemlig RAE Midtfyns Elforsyning, Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab, Brenderup Netselskab, og Nr. Broby-Vøjstrup Netselskab. Dette samarbejde består i gensidig information, statistisk målerkontrol, driftlederansvar samt alle øvrige praktiske opgaver i forbindelse med samarbejdet med Odense Energi og indførelse af det frie elmarked.

I 2008 blev Odense Energi overtaget af Energi Fyn. Dette medførte at vi igen gik i dialog med Energi Fyn om et samarbejde. Denne dialog medførte at vi vidrefører aftalerne med Energi Odense til Energi Fyn og køber vores markedsel hos Fynsk Energi (en videreudvikling af ELGAS).

Den 09. november 2009 afholdte foreningen en reception på Paarupvej 23 for af festligholde foreningens 100 år jubilæm. Vi havde valgt at afholde receptionen på Paarupvej 23, da en af medstifterne i 1909, A.P.Rasmussens barnebarn Lone Rasmussen velvilligt stillede familegården til rådighed.

Foreningen har i sin levetid haft i alt 15 formænd, startende med lærer Nissen i 1909 og foreløbig sluttende med Svend Erik Nielsen i 2003.

© Paarup Elforsyning, Mogens Guldmann